PRESSE

Her kan du se og downloade masser af billeder, videoer m.m. fra FACEOFF

Presse, partnere og sponsorer kan frit bruge vores materiale mod kreditering af FACEOFF.

Ønsker du akkreditering til FACEOFF Finals 2025, kontakt Mathias Bertelsen herunder

Disrupting gymnastics since 2014

Velkommen til FACEOFF LEAGUE – en ny udvikling inden for international gymnastik, hvor sport, underholdning og fankultur smelter sammen i en spektakulær helårs oplevelse. Inspireret af de største action sportsligaer bringer FACEOFF LEAGUE gymnasterne ud af de traditionelle rammer og ind i et format, der forener konkurrence, kreativitet og showmanship på en måde, verden aldrig har set før.

Skabt af en gruppe venner 

FACEOFF startede i 2014 med en vision om at bryde med de traditionelle rammer for gymnastik. En gruppe passionerede gymnaster ønskede at skabe et nyt format – et sted, hvor kreativitet, attitude og showmanship blev lige så vigtigt som teknik. Inspireret af skateboarding og snowboarding blev FACEOFF hurtigt en bevægelse, der samlede gymnaster, fans og partnere omkring en ny måde at konkurrere på.

Fra de første udsolgte shows i Svendborg og Forum Horsens til at fylde landets største arena i Jyske Bank Boxen har FACEOFF udviklet sig til nye højder. Publikum, fansene og talentmassen vokser år for år, og i 2025 tager vi det næste store skridt: FACEOFF LEAGUE. Med en ny liga året rundt, nye partnerskaber og endnu en finale i Jyske Bank Boxen, der vises på DR, har FACEOFF bevist, at gymnastik kan være en actionsport på verdensniveau. Og rejsen er kun lige begyndt.

 

Fra amatør til PRofessionel

Gymnastik skal være en professionel sport

FACEOFF LEAGUE er mere end en liga – det er en platform for gymnaster til at tage skridtet mod en professionel karriere. Med events året rundt, pengepræmier og eksklusive sponsorater, er det visionen, at atleter kan leve af deres passion. Hvert event er en scene, hvor gymnaster kan vise deres unikke stil og talent foran begejstrede tilskuere – både i arenaer og via live-streaming til hele verden.

Et nybrud i gymnastikkens verden 

I FACEOFF LEAGUE handler det ikke kun om sværhedsgrad – det handler om attitude, kreativitet og performance. Inspireret af freestyle-sport som X Games, skateboarding og snowboarding bliver gymnasterne bedømt på deres stil, landing, innovation og publikumsappel. FACEOFF LEAGUE sprænger rammerne for traditionel konkurrence gymnastik og skaber et miljø, hvor personlighed og spektakulære tricks hyldes på samme niveau som teknisk præcision.

Events hele året rundt

FACEOFF LEAGUE bringer action-gymnastik til nye højder med spektakulære events hele året rundt. Fra landets største arenaer til mere intime venues – hver begivenhed er en eksplosiv oplevelse af sport, musik og show. Med tung bas, ildkanoner og en intens atmosfære skaber vi en oplevelse, der sender stemningen i vejret. FACEOFF LEAGUE kan opleves I hele Danmark og samler de bedste gymnaster i kampen om pengepræmien, æren og trofæet.

Få de nyeste og varmeste FACEOFF news direkte til din mail!

Jeg accepterer at min info bliver gemt og at jeg modtager marketing og anden information fra FACEOFF

Faceoff logo

Live stream

FACEOFF Main Event 2024